Badning

Badning på ture og ekskursioner

Vordingborg Kommune følger reglerne i :

Vejledning for tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden - Vej nr. 10 af 10/01/1995


Der påhviler skolens leder en skærpet tilsyn, når undervisningen foregår på steder, som rummer særlige risikomomenter, som fx svømmehaller. Dette inkludere, at særlige sikkerhedsforskrifter i svømmehaller skal påses at de overholdes.

At badning under ekskursioner, lejrskoler, hytteture eller lignende må alene finde sted, hvis det kan foregå under betryggende forhold.

Udover indholdet og kravene til skoleleders tilsynspligt jf. ovenstående bekendtgørelse, er det Rådet for Større Badesikkerheds anbefaling, at

At de lærere, der forestår undervisningen i svømning har de kvalifikationer, der svarer til uddannelsen af svømmelærere.

At lærerne har det fornødne kendskab til svømmehallens sikkerhedsudstyr 

At der for hver 15 elever skal være en lærer eller anden voksen person, der opfylder Rådets anbefalinger mht. at kunne foretage livredningen og genoplivning evt. med anvendelse af det til rådighed værende genoplivningsudstyr.

At såfremt eleverne undervises i udspring, skal vanddybden være så stor, at der ikke opstår fare for eleverne, dvs. en dybde på mindst 1,5 til 2 m ved siddende stilling og mindst 2 til 2,5 m ved stående stilling.

At læreren inden badningen fra friland tillades skal sikre, at bund- og strømforhold mv. ikke frembyder nogen fare.

At badning kun bør foregå på et for eleverne nøje afgrænset område, som er let at overskue, og hvor alle kan bunde. Der bør være mindst to voksne, af hvilke den ene opholder sig på land, medens den anden deltager i badningen og markerer ydergrænsen for det tilladte område.

At begge de ledsagende skal kunne svømme og kunne udføre livredning. Der bør ikke være mere end 12-15 elever i vandet på samme tid, og eleverne bør have besked på at holde sammen to og to.