Log-in
Brugernavn
Adgangskode
P-03 - Oslo 2011
Tilmelding sluttede 14.10.2011

Tag med Ungdomsklubben til Oslo!


Vi tager fra Vordingborg station mandag morgen d. 17. oktober og er hjemme igen om eftermiddagen onsdag d. 19. oktober.

Vi sejler fra Frederikshavn til Oslo og retur.

Hele tirsdagen er vi i Oslo og kan opleve den gamle spændende by.


Denne tur i efterårsferien er en speciel ungdomstur, hvor der kun er unge ombord. Der bliver rig mulighed for at møde en masse jævnaldrende og vi har ligeledes masser af tid til at hygge os og bruge alle faciliteterne ombord.

Dette er en unik mulighed for en supersjov og spændende tur!


Pris:

I alt kun: 750 kr. Prisen dækker bl.a.:

Togtransport, 2x frokostbuffet, 2x aftenbuffet.

Tilmelding er bindende. Ungdomsskolen sender regning for betaling af det fulde beløb.



Du skal være medlem af en af Vordingborg Ungdomskoles klubber for at tilmelde sig turen.

Hvis du ikke er medlem, kan du købe et klubkort. Det koster 100 kr.

Klubkortet gælder for skoleåret 2011/2012


Tirsdag d. 4.. oktober kl. 16.00 - 19.00 har vi elevdag for deltagerne på Osloturen. Her vil de unge få rig mulighed for at stille spørgsmål og få al den information de

behøver inden vi tager af sted.

Kl. 18.00 - 19.00 byder vi forældrene velkommen. Her vil vi orientere om turen.


Ved elevdagen vil der blive udleveret hæfte med alle nødvendige informationer.


Alle elever forventes at deltage i elevarrangementet.


Få en folder på ungdomsskolekontoret eller i ungdomsklubben

.
Afdeling: Præstø afdeling | Lærer: Lisbeth Andersen, Peter Madelung
Periode 17.10.2011 - 19.10.2011 Ugedag Mandag, Tirsdag, Onsdag
Tilmeldingsfrist 14.10.2011 Ledige pladser 2
Se beskrivelse
P-031 - Oslo - venteliste
Tilmelding sluttede 14.10.2011

Venteliste til ungdomsklubbernes Oslotur.


Der er desværre kun et begrænset antal pladser på turen.

Hvis der kommer afbud, vil unge på ventelisten få mulighed for at komme med.

.
Afdeling: Vordingborg Ungdomsskole fællesafd.
Ugedag Mandag, Tirsdag, Onsdag Tilmeldingsfrist 14.10.2011
Se beskrivelse
V-05 - Fulton 2012
Holdet er fyldt

Sejl med skonnerten FULTON

- en uforglemmelig oplevelse for resten af livet


Fulton er en god og sikker 3-mastet skonnert fra 1915, som blev overdraget til den nuværende ejer Nationalmuseet i 1969.

Fulton er indrettet som i 1915, men med moderne navigations- og sikkerhedsudstyr.

En uge ombord på Fulton er en uforglemmelig oplevelse, som man ikke bare lige bestiller gennem et turistbureau. Oplevelsen af at sejle med et træskib 5 dage i de danske farvande, er en oplevelse for resten af livet.

Vi deles om pladsen, og sengene er hængekøjer. Der er ingen magelige stole, men frisk luft på et lækkert skibsdæk, hvor der kan være plads til at slappe af i solen.

Opholdet ombord kræver samarbejdsvilje, og man går efter skibets ord: "En hånd til skibet - en hånd til dig selv"


På togtet er vi afhængige af vind og vejr. Togtet planlægges så det at sejle med sejl, bliver det primære i oplevelsen. Sejlplanen afgøres af skipper, men der vil blive mulighed for indflydelse på planlægningen med behørig hensyn til vindretning og styrke.


Ombord på Fulton er der 3 officerer:

  • Skipper
  • Styrmand og
  • Kvartermester

Hver enkelt officer leder et vagthold, hvor der udover togtdeltagerne også indgår nogle af eleverne i Fulton-projektet.

Fulton-eleverne fungerer som en slags dæksdrenge under sejl-, og havnemanøvrer.


Vi bliver opdelt i 3 vagthold, og vagtholdene deltager aktivt i pligterne ombord:

  • Kabysvagt (madlavning)
  • Bakstørn (opvask), og
  • Dæksvagt (rorgænger og udkig) samt i det øvrige daglige arbejde

På nuværende tidspunkt kendes planen for hvor vi påmønstrer ikke, men det bliver et sted i en dansk havn og vi kan jo håbe det ligger i nærheden af sydsjælland.


Er du interesseret i en oplevelse for livet så tilmeld dig Fulton-turen.

Samlet pris på 1.700 kr. som dækker transport, ophold med fuld kost, erfarne ledere under hele opholdet.

Du er først tilmeldt når du har betalt 250 kr. i depositum på et af ungdomsskolens kontorer.




Ophør af børneulykkeforsikring

Med virkning fra 1. januar 2011 har Vordingborg kommune besluttet ikke at tegne ulykkesforsikring for børn i kommunale institutioner og skoler.

Kommunen er ikke lovmæssigt forpligtet til at tegne en ulykkesforsikring for børn og unge, når de er i institution eller skole. Det er forældrenes ansvar.

Det er forældrenes eget valg, om man - ved at tegne en privat

børneulykkesforsikring - vil forsikre sig mod økonomiske udgifter efter sådanne skader.

I tilfælde af uheld vil barnet fremover kun få erstatning, såfremt der er en ansvarlig skadevolder, eller hvis forældrene har tegnet forsikring for barnet. Dog kan det oplyses, at hvis uheldet skulle være ude og dit barn får en skade på sine tænder, så er barnet dækket af den kommunale tandplejeordning indtil barnet fylder 18 år. Denne ordning fortsætter.

Forældre kan normalt tegne en separat børneulykkesforsikring eller medforsikre barnet på en familieulykkesforsikring.

En børne- eller familieulykkesforsikring dækker barnet indtil det fylder 18 år og i visse tilfælde til 21 år.


Venlig hilsen


Jan Planeta

Økonomichef

.
Afdeling: Vordingborg Ungdomsskole fællesafd.
Periode 09.07.2012 - 13.07.2012 Ugedag Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag
Tilmeldingsfrist 12.04.2012
Se beskrivelse

Hvorfor kan jeg ikke logge ind?
Hvis du er førstegangsbruger skal du oprette en profil ved at klikke på linket 'Opret profil'. Udfyld alle felter og vælg brugernavn (evt. din email) og adgangskode. Det er vigtigt at du skriver korrekt emailadresse og løbende holder din profil ajour - det er nemlig pr. mail du vil modtage adgangskode, hvis du har glemt den.

Hvordan tilmelder jeg mig?
Du skal være logget ind. Klik på linket 'Se beskrivelse og tilmeld' under holdet. Klik på 'Tilmeld' og du er tilmeldt. Du vil så snarest få en sms fra ungdomsskolen som bekræftelse. Du kan se dine aktuelle tilmeldinger ved at genopfriske siden.

Hvorfor får jeg ikke en ny adgangskode?
Du har fået en ny emailadresse, men har ikke ajourført din profil. Eller du
har ikke udfyldt emailadressen korrekt, da du oprettede din profil. Du er nødt til at kontakte ungdomsskolen pr. telefon. Du kan også sende os en mail. Husk at skrive dit fulde navn og fødselsdato.

Kan jeg fortryde min tilmelding?
Ja, og det er vigtigt at du framelder, hvis du ikke ønsker at deltage, af hensyn til andre på evt. venteliste. Når du er logget ind, kan du se alle dine tilmeldinger øverst på siden (måske skal du lige genopfriske siden - tryk evt. F5 på din computer). Hvis der står 'Afmeld' kan du klikke her, og din tilmelding bliver slettet. Står der 'Bekræftet' har ungdomsskolen registreret din tilmelding, og du er nødt til at ringe til os eller sende os en mail. Husk at skrive dit fulde navn og fødselsdato.